Om konceptet 'En middag med'

Gør dig klar til endnu en oplevelse på G.A.S.A.. Du kan nemlig tage plads ved et af vores langborde og gøre dig klar til en sæsonaktuel 3-retters middag og underholdning. Uanset om du er til komik, koncert, foredrag eller noget helt fjerde, så har vi ‘En middag med’ for enhver smag. 

Vejledende tidsplan:

17:00: Dørene åbner
18:00: 3-retters middag
20:00: Koncert, foredrag, komiker
23:00: Tak for i aften

Baren har åbent hele aftenen, hvor man løbende kan forsyne sig. 

En middag med Stig og vennerne 6. februar 2027

Skal du med Louise til bal i en lille båd, der gynger, på vej mod Vimmersvej? Eller måske bare en tur til G.A.S.A.?

Du får mulighed for at synge med på alle Flemming ’Bamse’ Jørgensens største hits udført med respekt og kærlighed af de resterende medlemmer af Bamses Venner, Peter Bødker og Frank Thøgersen, samt Allan Nagel og Stig Rossen.

Stig & Vennerne Akustisk glæder sig til at besøge G.A.S.A. Odense lørdag d. 6. februar 2027.

I januar 2011, umiddelbart efter Flemmings pludselige bortgang, spurgte bandet Stig, om han ville tage med til en koncert i Syvstenhallen i Sæby. Bamses Venner havde spillet til dette halbal 32 år i træk, og arrangøren ville gerne markere afslutningen på denne æra med en hyldestkoncert til Bamse. Stig var i tvivl. Hvordan ville de mange loyale fans af Bamses Venner modtage denne afløser?

Var Flemmings død for tæt på, til at man kunne skabe en festlig stemning? Når Stig alligevel sagde ja, var det fordi han i mange år havde lyttet rigtig meget til Flemmings musik og syntes, at Bamses Venner var et af de bedste bands i dansk populærmusik. Han så koncerten i Sæby som en chance for at vise sin respekt for den afdøde sanger.

Koncerten blev intet mindre end magisk.

Stig og bandet blev derfor enige om, at det ikke skulle være første og eneste gang, og Stig & Vennerne blev dannet. I forlængelse af en støt stigende interesse og efterspørgsel besluttede de fire i marts 2016 at genoptage den koncertform, som var Flemmings foretrukne i de sidste år af hans liv og karriere, nemlig den akustiske intimkoncert med snak og afslappet drilleri mellem sangene.

Vi får her en perlerække af de største hits fra Bamses Venners bagkatalog samt et par knap så kendte numre i akustiske versioner. Sangene bliver krydret med små historier og anekdoter, som gør, at man lærer personen Flemming ‘Bamse’ Jørgensen lidt bedre at kende.

3-retters middag

Rejecocktail ”Royal”

Håndpillede rejer, stegte scampi og crispy rejer
Cocktaildressing og surdejsbrød

*

Grillet nakkefilet

Med frikasse af vintergrøntsager
Knuste kartofler og krydderurtesalat

*

Solbærmousse

Med karamelcoulis og friske bær

Vi benytter cookies for at forbedre vores websted, vise personaliseret indhold og give dig en god webstedsoplevelse.
  Læs mere